Julehygge og langfart

Så er det blevet december – en måned der for mange betyder hygge, overraskelser og gaver. På Svartlöga er det ingen undtagelse. Vi vil gerne invitere alle interesserede ombord på skibet til en eftermiddag i hyggens tegn, hvor vi løfter sløret for en forestående sejltur, der blandt andet indbefatter caribiske sandstrande og grønlandsk havgus.

Arrangementet løber af stablen søndag den 13. december kl. 14:00-17:00 på skibet. Planen er følgende:

kl. 14:00: Glögg og æbleskiver
kl. 15:00: Sejladsplanen for “Nordatlanten rundt” præsenteres

Tilmelding er ikke påkrævet – du/I kan fint bare møde op. Der er dog lavet en Facebook-begivenhed, hvor du kan se, hvem der ellers deltager.