Wooden Island 2016

Vi gentager de forgangne års succeser med at skabe en midlertidig ø af skibe på Aarhus Bugt. I år finder det sted lørdag den 20. august ud for Den Permanente, og alle skibe er velkomne.

Svartlöga kaster anker kl. 12:00 og fra kl. 12:15 ydes RIB-hjælp til placering af øvrige skibe (store skibe placeres først).

Kl. 13:30 starter det kunstneriske program, der i år blandt andet byder på akrobatik og træsnit til søs. Programmet afvikles frem til kl. 17:00.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. I vanlig stil skal vi dog ikke gå ned på proviant, så medbring gerne en kage til fællesbordet.

Det er op til de enkelte deltagere at finde gasteplads. Der er oprettet en begivenhed på Facebook, hvor vi opfordrer de deltagende skibe, der måtte have ekstra plads ombord, til at annoncere dette. Hold derfor gerne øje med begivenheden, og tilkendegiv gerne til deltagelse:
https://www.facebook.com/events/1748364458772264/

Vi ser frem til at gentage de forgange års succeser med din deltagelse! Hvis du har et kunstnerisk indslag, er der endnu ledige pladser i programmet. Sidste år bød blandt andet på musik- og teateroptrædener samt digtoplæsning, og i år udvider vi med blandt andet akrobatik. Der er højt til loftet. Kontakt Henrik Grønborg, hvis du vil føjes til programmet: henrik@svartloga.dk eller pr. telefon: 26135388

Arrangementet kommer til at ligge på omtrent samme placering som i 2014, som du kan se en luftoptagelse fra nedenfor.

Billeder fra Wooden Island 2015 kan findes i dette album.