Arbejdsdag og -aften

De første begivenheder i Svartlögas 2017-kalender står på arbejde. Grundet årstidens kølige pust kommer det dog mestendels til at foregå indendørs.

Blandt andet skal der syes slingregrej til forskibet, så man kan ligge trygt og sikkert i sin køje på både styrbord og bagbord halse.  Der skal også syes køjesække for at skabe lidt ekstra opbevaringsplads. I maskinrummet er der lidt forskellige projekter, der skal tages hånd om.

Hvis du er ferm med en symaskine eller har lyst til at gå ombord i maskinrummet, er disse to dage en god lejlighed til at lære skibet lidt bedre at kende indvendigt. Aktiviteterne finder sted følgende dage:
– 19. januar (torsdag): kl. 17:00-21:00
– 28. januar (lørdag): kl. 10:00-16:00

Husk, at arbejdstid ombord på Svartlöga kan ombyttes til sejltid. Meld gerne din deltagelse på forhånd via kontaktformularen eller send en mail til Henrik på henrik@svartloga.dk.