Festelavnskur

Lørdag den 25. februar 2017 afholdes en kombineret nytårskur og fastelavnsfest: Festelavnskur. Som medlem af Svartlögas Venner er du naturligvis inviteret. Herligheden starter kl. 16:00 hvor foreningen byder på en velkomstdrink, inden vi slår “skibskatten af tønden”.

Kom udklædt (der er præmier på højkant for bedste udklædning!) og medbring en ret til fællesbordet samt egne drikkevarer og service. Medbring også gerne et par udprintede billeder fra en eller flere tidligere sejladser, som du har deltaget i. Formuler gerne et spørgsmål der er tilknyttet billedet.

Du kan tilmelde dig via kontaktformularen eller ved at sende Henrik en mail på henrik@svartloga.dk senest 3 dage før. Hvis du ønsker at overnatte på skibet, oplys da venligst om dette ved tilmelding.