Workshop om langfart

Som led i forberedelserne til langfarten i 2018-2019 faciliterer Svartlögas Venner en workshop. Workshoppen har til formål at sætte fokus på nogle af de destinationer, som Svartlöga kommer forbi under den 15 måneder lange sejlads.

Foruden at blive klogere på, hvad de forskellige destinationer har at byde på, kan du samtidig få sat ansigt på nogle af de andre deltagere, som også sejler med på langfarten. Hvis du endnu ikke ved, hvilke(n) del(e) af turen du skal sejle med på, er workshoppen en kærkommen lejlighed til at blive klogere på netop dette.

Til dig der godt ved, hvor du vil sejle med fra og til, er det en god lejlighed til at dykke dybere ned i nogle af de fantastiske destinationer, som Svartlöga aflægger besøg i løbet af 2018 og 2019. Hvis du ligger inde med spændende viden eller fun facts, er workshoppen prime time for dig, hvor du kan delagtiggøre os andre i alt det, vi ikke vidste om Halifax (f.eks. at byen har det højeste antal pubs per indbygger i hele Canada) og andre steder.

NB: Medbring gerne en bærbar computer til research.

Workshoppen finder sted søndag den 26. februar 2017 kl. 11:00-15:00 i TSA’s klubhus. Der bliver serveret sandwich til frokost, og der vil være mulighed for at købe øl og vand. Tilmeld dig workshoppen via kontaktformularen eller send Henrik en mail på henrik@svartloga.dk senest 3 dage før.

Udfyld meget gerne skemaet med forhåndstilkendegivelse inden workshoppen. På baggrund heraf har vi mulighed for at danne os et overblik over interessen for de forskellige togter på forhånd.