Tilmelding til langfart åbnes

Tiden nærmer sig, hvor tilmelding til langfarten åbnes. På baggrund af forhåndstilkendegivelser, workshop og feedback fra nær og fjern, er vi nu klar til at præsentere sejladsplanen og åbne for tilmelding til turen på Nordatlanten i 2018 og 2019.

Der bliver åbnet for tilmelding lørdag d. 21. oktober kl. 12:00. Allerede nu kan du klikke dig ind og holde øje med tilmeldingssiden.

Du kan læse mere om turen her på hjemmesiden.

Wooden Island 2017

For fjerde år i træk skaber vi en midlertidig ø af skibe på vandet. I år bliver det et samarbejde mellem Svartlöga og Træskibsforeningen. Det finder sted lørdag den 16. september, og alle er velkomne.

Som noget nyt bliver vi inde i havneområdet i bassinet foran Træskibsforeningens klubhus. Det vil være muligt at stige ombord fra land, og du er dermed ikke forpligtet til at have en båd for at deltage, men jo flere både, jo større ø.

Selve arrangementet starter kl. 16:00. Eftermiddagen og aftenen igennem vil der være flere musikalske og kunstneriske indslag på programmet. Lanterne fra åbningsceremonien af Kulturhovedstad 2017 vil være ombord, og der vil være ølsalg på kajen.

På programmet er:
– Louise Vangsgaard
– Pia Nygaard
– Boreas
– Trubaduren

Der er oprettet en begivenhed på Facebook, hvor du kan tilkendegive din deltagelse:
https://www.facebook.com/events/2007197529500365/

Nedenfor er der vidnesbyrd fra de tidligere års udgaver af Wooden Island.

Øvelsessejlads: Samsø

Den 22.-23. september er der øvelsessejlads til Samsø. Vi sejler fra Aarhus fredag den 22. september kl. 15:00 med kurs mod Thunø. Afhængig af vind og vejr satser vi på også at aflægge et visit i Samsøs farvand undervejs på turen. Hjemkomst påregnes lørdag aften den 23. september.

Kaptajnen byder på fødselsdagsmiddag fredag aften. Lørdag middag er der sammenskudsgilde. Som deltager bedes du venligst medbringe noget hertil.

Pris for hele turen er 250 kr. Du kan melde dig til via tilmeldingsformularen med sejladser.

Øvelsessejladser er formålstjenlige til at lære skibet og kulturen ombord at kende. Vi opfordrer alle, der påtænker at deltage i længere ture med Svartlöga (eksempelvis langfarten i 2018-2019) til at have deltaget i en eller flere sejladser med Svartlöga inden afgang.

Vi ses ombord!

Yachtskipper 3 med Svartlöga

Svartlöga har fornøjelsen af at tilbyde et kursus som yachtskipper 3. Det er et særligt tilrettelagt forløb i samarbejde med FOF Aarhus, der eksklusivt tilbydes medlemmer af Svartlögas Venner.

Kurset er en anbefalelsesværdig (men dog ikke påkrævet) forberedelse til Svartlögas langfart i 2018-2019.

Yachtskipper af 3. grad giver ret til at sejle som styrmand på fritidsfartøjer op til 24 meter på alle verdenshave. Desuden giver det ret til at føre et fritidsfartøj op til 24 meter som kaptajn i Østersøen, Nordsøen, omkring de Britiske Øer, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster.

Kurset består af 6 undervisningsgange + eksamen, der til sammen koster 1.750 kr. Kurset bliver afholdt på Svartlöga.

Datoerne for de 6 undervisningsgange er:
Søndag 24/9
Lørdag 28/10
Søndag 29/10
Lørdag 4/11 (sikkerhedskursus)
Lørdag 2/12
Søndag 3/12

Alle dage afvikles undervisningen kl. 9:00-16:20 (8 lektioner), dog med undtagelse af sikkerhedskurset, der afvikles kl. 9:30-12:30.

Tilmelding:
Hvis du er interesseret i ovenstående, send da en mail til formand, Ella Jørgensen (ejor@via.dk). Vi har brug for en snarlig tilbagemelding, da første undervisningsgang afvikles i september. Kurset gennemføres kun ved minimum 8 deltagere.

Folkemøde 2017 (aflyst)

NB: Turen er desværre aflyst pga. for få tilmeldinger.

Igen i år sejler Svartlöga til Folkemøde på Bornholm. Nedenfor kan du læse mere om turen.

Afsejling Aarhus
Mandag den 12. juni kl. 16:00 er der afsejling fra Aarhus mod København (Refshaleøen), hvor vi forventes at ligge fra tirsdag kl. 15:00 – 18:00.

Tirsdag kl. 18:00 sejles videre til Tejn Havn på Bornholm. Forventet ankomst er onsdag mellem 14:00 og 18:00.

Skibet sørger for alle måltider ombord på sejlads. Husk egne drikkevarer og bidrag til Sundowner.

Torsdag til søndag er der Folkemøde i Allinge, der ligger ca. 1,5 km fra Tejn havn. Skibet sørger for indkøb til morgenmad ombord.

Øvrige måltider er ikke skibets ansvar, men der kan jo aftales fællesspisning/madlavning/indkøb fra dag til dag i det omfang, der er stemning for det.

Der bliver muligvis afholdt et par møder ombord i dagtimerne – mere info herom senere.

Afsejling Bornholm
Når Folkemødet er slut om eftermiddagen søndag den 18. juni, sejler vi mod København. Forventet ankomst er mandag den 19. juni mellem kl. 13:00 og 15:00. Kl. 17:00 sejles til Aarhus, hvortil vi ankommer tirsdag den 20. juni mellem kl. 14:00 og 16:00.

Priser

  • Aarhus – København: 400 kr.
  • København – Tejn Havn: 400 kr.
  • Tejn Havn (onsdag-torsdag): 400 kr.
  • Køje og morgenmad torsdag-søndag (3 døgn). Her er prisen 667 kr. pr. døgn (i alt 2000 kr. for 3 døgn).
  • Tejn Havn – København: 400 kr.
  • København – Aarhus : 400 kr.

Deltagelse i hele turen koster i alt 4.000 kr.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig turen via skemaet med sejladstilmelding.

Sommersejlads 2017

I juli måned drager Svartlöga på sommersejlads til Norges sydkyst og Sveriges vestkyst. Efter sigende nogle af de smukkeste områder i Skandinavien. Nedenfor kan du læse mere om turen og tilmelde dig.

Den overordnede rute er, at vi sejler til Krageøen på Sydkysten af Norge (ved Kristianssand). Her deltager vi i en regatta og går derefter til Oslo, hvor vi vil ligge i nogle dage. Derefter sejles ned langs den svenske vestkyst. Syd for Göteborg sejler vi via Anholt hjem igen mod Aarhus.

Sejladsplan
Afsejling fra Aarhus søndag den 2. juli kl. 07:00 mod nord.

Ankomst til Krageøen tirsdag den 4. juli.

Ankomst til Oslo lørdag den 8. juli.

Skibet ligger i Oslo til tirsdag den 11. juli, hvorfra vi afsejler kl. 12:00 og går ud af Oslofjorden ned langs Sveriges vestkyst.

Vi Sejler forbi Svinesund, Marstrand og er i Göteborg mandag den 17. juli sidst på dagen.

Tirsdag fortsætter vi ned langs skærgårdskysten og mod Anholt. Forventet ankomst i Aarhus torsdag den 20. juli om aftenen.

Skibet sørger for alle måltider ombord, husk egne drikkevarer og sundowner.

Pris og forudsætninger
Sommersejlads koster 400 kr. pr døgn.

For alle sejladser er det en forudsætning, at du er medlem af foreningen.

Sejladserne gennemføres, hvis der er tilstrækkeligt med tilmeldte til de enkelte ture. Det betyder, at minimum 10 personer skal deltage i hele sejladsen (dvs. 10 i gennemsnit pr. uge).

Tilmelding
Du kan tilmelde dig turen via skemaet med sejladstilmelding.

Kontingent

Om få uger afvikles årets første sejlads med Svartlöga. For at deltage i sejladser med skal du være medlem i foreningen. Du kan stadig nå at indbetale det symbolske kontingent på 100 kr. for sejlsæsonen 2017, hvis ikke du allerede har gjort det. Du kan læse mere om medlemskab i foreningen her.

NB: Hvis du er blevet medlem i Svartlögas Venner efter 30. september 2016, gælder dit medlemskab hele 2017, jf. foreningens vedtægter.