Generalforsamling 2017

Sommeren nærmer sig så småt, og det samme gør generalforsamlingen i Svartlögas Venner. I år er formand og kasserer på valg, og derudover er der plads til flere i bestyrelsen. Generalforsamlingen finder sted torsdag den 4. maj kl. 19:00 på Svartlöga, Fiskerivej 32, 8000 Aarhus C.

På dagsordenen er:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens årsberetning
  3. Regnskab for sidste regnskabsår
  4. Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår
  5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår
  6. Forslag fra medlemmer eller bestyrelse
  7. Revidering af foreningens vedtægter
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og af eventuelle bestyrelsessuppleanter
  9. Valg af bestyrelsessuppleanter
  10. Valg af revisor og af revisorsuppleant
  11. Eventuelt

Generalforsamlingen er en glimrende lejlighed til at blive orienteret om det forgangne år og til at komme med dine idéer til, hvad der fremadrettet skal ske af aktiviteter omkring skibet.

Af praktiske grunde bedes du venligst tilmelde dig generalforsamlingen, så vi ved, om vi kan være på skibet, eller om vi skal afholde det andetsteds. Du kan tilmelde dig generalforsamlingen via dette skema.

Wooden Island 2015

Dette er Wooden Island 2015, denne gang med temaet “Forankrede ord”. Hvert år gør vi lidt mere ud af eventet, for til sidst at afholde en større udgave i forbindelse med Aarhus som Europæisk kulturhovedstad i år 2017. Wooden Island er et af flere events under projektet: Det Maritime landkort – Gentænk 112.

Vi sejler ud til en forudbestemt position og skaber en midlertidig ø af skibe som vi kobler sammen. Her vil man kunne opleve performances, oplæsninger, musik og andre kunstneriske indslag. Denne gang mødes vi d. 6 september kl. 14 i Kaløvig ved slotsruinen.
Se desuden den vedhæftede plakat og invitation – vi har stadig plads til flere kunstnere og forfattere til programmet.

Sommersejladser: Oversigt

Her følger en oversigt over sommerens sejladser. Alle tiderne er naturligvis afhængige af vejret og andre uforudsete omstændigheder. Prisen er sat til 300 kr. pr. dag pr. person, som dækker mad, evt. overnatning på skibet, forsikringer, diesel, havnepenge m.m. Tilmelding og afklaring af spørgsmål sker ved at ringe til Henrik på tlf. nr. 26135388 eller ved at sende ham en mail på henrik@svartloga.dk.

Der er i øjeblikket ledige pladser på alle turene, og man kan stå af og på efter aftale med Henrik.

13. juli:
Kerteminde – Århus (alm. sejlads)
afg. Kerteminde kl. 11… ank. Århus ca. kl. 20.

14.-15. juli:
Århus-Gjøl – Hvalpsund (flaskepostsejlads)
afg. Århus kl. 10, den 14. juli… ank. Hvalpsund om aftenen, den 15. juli, hvor flaskeposten afleveres.

16.-21. juli:
Hvalpsund – Fur (med ophold her et par dage) – Århus
Dette er 5 dages sommersejlads med ankomst til Fur, den 16. juli om eftermiddagen.
Den 19. juli sejles der mod Århus, hvor vi ankommer den 21. juli.

2.-5. august:
Århus – Hvalpsund – Nykøbing Mors – Århus (flaskepostsejlads)
afg. Århus kl. 21, den 2. august… ank. Hvalpsund kl. 06, den 4. august
afg. Hvalpsund kl. 10, den 4. august… ank. Nykøbing Mors kl. 15, den 4. august
afg. Nykøbing Mors kl. 18, den 4. august… ank. Århus kl. 24, den 5. august (der er evt. mulighed for at stige af i Ålborg)

22.-25. august:
Århus – Nykøbing Mors – Hobro – Hadsund – Århus (flaskepostsejlads)
afg. Århus kl. 08, den 22. august… ank. Nykøbing Mors kl. 12, den 23. august
afg. Nykøbing Mors kl. 16, den 23. august… ank. Hobro kl. 16, den 24. august
afg. Hobro kl. 20, den 24. august… ank. Hadsund senere på aftenen, hvor broen ikke er bemandet (derfor overnatning her)
ank. Århus den 25. august

24.-26. september:
Århus – Hobro – Hadsund – Odder – Århus (flaskepostsejlads)
afg. Århus kl. 24, den 24. september… ank. Hobro kl. 15, den 25. september
afg. Hobro kl. 20, den 25. september… ank. Hadsund senere på aftenen, hvor broen ikke er bemandet (derfor overnatning her)
afg. Hadsund kl. 05, den 26. september… ank. Odder kl. 19, den 26. september.

Herefter sejles til Århus.

Flaskepostsejlads: Hals-Hanstholm

Kære Svartlögas Venner, søfolk, søløver og -løvinder.
Flaskepostsejladsen Aarhus-Hals og Hanstholm-Aarhus er nu finplanlagt. Nedenstående fremsendes til venlig orientering.
Afsejling Aarhus:
Søndag aften den 24/5 kl. 18.00 fra TSA Aarhus.
  • 80 NM.
Ankomst Hals:
Mandag den 25/5 kl. 09.00
  • Optagning af flaskepost, søsikring og afgang mod Thyborøn kl. 12.00
  • 100 NM.
Ankomst Thyborøn:
Tirsdag den 26/5 kl. 08.00 der fortsættes til Hanstholm.
  • 30 NM.
Ankomst Hanstholm:
Tirsdag den 26/5 kl. 15.00
  • Flasken søsættes, og der søsikres til hjemtur hvor vi runder Skagen.
Afsejling Hanstholm:
Tirsdag den 26/5 Kl. 19.00
  • 210 NM.
Ankomst Aarhus:
Torsdag den 28/5 kl. 09.00
Alle nævnte tider, er naturligvis afhængig af vind og vejr, men det er ikke planlagt alt for stramt.
Skibet sørger for indkøb af mad, og du sørger selv for drikkevare, husk sengetøj håndklæder og varmt tøj.
Ring 26135388 for tilmelding og pris.
Vi ses!
Bedste hilsner,
Henrik Grønborg
– Svartlöga and the crazy Crew.

Befrielsesdagen mindet på vandet

Den 5. maj var det 70-årsdagen for Danmarks befrielse.

Henrik havde længe været central i forberedelserne til et stort arrangement, hvor flere end 5 både og 60 personer (bl.a. krigsveteraner og efterkommere) skulle deltage. Der skulle sejles fra Århus til Tunø og videre til Ebeltoft. Undervejs skulle der tændes bavnebål på Nordsamsø og ved Sletterhage Fyr.

Desværre blev det også dagen hvor en varmfront, en koldfront og et bagsidevejr havde tænkt sig at drøne hen over landet med skybrud og tordenbyger. Østjylland fik mest vand og der blev målt kraftige vindstød. Derfor blev programmet reduceret (afgang kl. 10) så kun Svartlöga og en RIP-båd fra Sea Rangers i Århus deltog. Passagererne blev kørt i bus til den gamle Natohavn ved Femmøller. Tunø og bavnebålene blev droppet, og RIP-båden sejlede de knap 25 passagerer ud til Svartlöga, hvorefter vi sejlede dem over Ebeltoft Vig og lagde til i Fregathavnen.  I dagens anledning var der gratis pølser og adgang til Fregatten Jylland samt taler fra borgmesteren i Syddjurs, forsvarsministeren, Bruno Blæsild og biskob Kjeld Holm. Vi blev mindet om Danmark som søfartsnation og om, at det var de danske søfolk som måtte bøde med flest dræbte danskere (mere end 2000) under 2. verdenskrig.

Svartlöga bjergede sig flot i det friske vejr. Især da vi rundede Sletterhage på udturen var der gang i bølgerne. Næste gang skal vi huske at lukke for overløbsventilen til spildevandstanken 😉

På hjemvejen drejede vinden til syd, og vi kunne sætte fok og genua fra Sletterhage til Århus. Det gav 1½ knob mere og en dejlig, stabil fart i skibet. Jeg tror at vi alle havde haft en god dag, da vi gik i land i Århus lidt efter kl. 23.

TV2 Østjylland var med på den officielle del af turen. Indslaget kan ses her:

Sejladser med flaskepost

Husker du den 5 meter lange flaskepost, der prydede udsigten fra Strandvejen i Aarhus under Sculpture by the Sea i 2013? Selv samme flaskepost er i øjeblikket på rundtur i forskellige danske havne, og Svartlöga er det skib, der fragter den fra havn til havn.

Årets første destination er Hals, hvor flaskeposten blev leveret til tidligere på ugen. Du kan se billeder fra sejladsen i galleriet.

Det er en del af kunstprojektet “To Remind”. Nedenfor kan du se et videoklip med Vibeke Rønsbo, som er kunsteren bag det storslåede kunstværk.
Se også mere på Vibekes hjemmeside.
https://www.youtube.com/watch?v=pfw3X-7k_bY

Motortræf 2015

Hermed en orientering vedr. generalforsamling og arbejdsweekend den 25.-26. april.

Endnu en gang er vi kommet til at placere generalforsamlingen samme dag som Djursland Motortræf! Men vi kan da nå begge dele. Det åbner nemlig allerede kl. 10:00, så vi påtænker at starte med en kop kaffe på Svartlöga lørdag den 25/4 kl. 08:30, hvorefter vi kan fordele os i biler og køre til Grenå.

Det er det sejeste, mest nørdede arrangement der findes. De har 450 historiske maskiner, hvor den ældste er fra 1890. Mange af dem bliver startet op denne ene dag om året. Derudover kan man kigge på veterankørertøjer, stumpemarked, smededemonstrationer, gode øl m.m. Husk kontanter og madpakke.

Kl. 13 kører vi retur til Aarhus og holder generalforsamling kl. 14 som planlagt. Vi tager således først hul på arbejdsweekenden søndag morgen kl. 9:00.

Mere info om Motortræf 2015 her:

Generalforsamling 2015

Med forårets komme er det ved at være tid til den anden generalforsamling i Svartlögas Venner, siden foreningen blev stiftet i sommeren 2013. Generalforsamlingen løber af stablen lørdag den 25. april kl. 14:00 på Svartlöga, Fiskerivej 32, 8000 Aarhus C. På dagsordenen er:
  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens årsberetning
  3. Regnskab for sidste regnskabsår
  4. Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår
  5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår
  6. Forslag fra medlemmer eller bestyrelse
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og af eventuelle bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af bestyrelsessuppleanter
  9. Valg af revisor og af revisorsuppleant
  10. Eventuelt
Generalforsamlingen er en glimrende lejlighed til at blive orienteret om det forgangne år og til at komme med dine idéer til, hvad der fremadrettet skal ske af aktiviteter omkring det gode skib. Samtidig er det en kærkommen lejlighed til at indbetale det symbolske kontingent på 100 kr. for endnu et år i foreningen (læs mere om medlemskab her). Kontingentet bedes være indbetalt senest den 21. april.
NB: Hvis du er blevet medlem i Svartlögas Venner efter 30. september 2014, gælder dit medlemskab hele 2015.
Af praktiske grunde bedes du venligst tilmelde dig generalforsamlingen, så vi ved, om vi kan være på skibet, eller om vi skal afholde generalforsamlingen et andet sted. Send din tilmelding til Henrik på henrik@svartloga.dk.
Umiddelbart efter generalforsamlingen afholdes et konstituerende bestyrelsesmøde.

Mens vi venter..

Indtil vejret bliver lidt varmere og vi rigtig kan få taget hul på sejlsæsonen, vil vi lige mindes en smuk efterårsdag i september 2014, hvor skibe fra Aarhus Træskibshavn sejlede ud på bugten, blev bundet sammen og havde en hyggelig stund til søs i endagsprojektet “Wooden Island”. Det blev nemlig til intet mindre end en ø af træskibe.

Se en imponerende video optaget med drone fra den flotte septemberdag herunder.