Værft på Ærø

Det er igen tid til, at Svartlöga skal på værft. Vi gentager succesen fra 2016, hvor vi besøgte Det Gamle Værft i Ærøskøbing.

Vi sejler fra Aarhus tirsdag aften den 1. maj kl. 21:00. Herefter står den på arbejde på værftet, inden vi sejler retur til Aarhus. Vi bliver der i weekenden den 5.-6. maj, og muligvis også den følgende weekend (12.-13. maj). Afhængig af hvordan værftopholdet forløber, er der forventet hjemkomst til Aarhus mellem den 12. og 15. maj.

Både ud- og hjemturen er oplagte muligheder for at deltage i god sejlads og at lære skibet og besætningen bedre at kende. Der er mulighed for at arbejde ombord for derved at optjene sejltid, og derudover er det selvfølgelig en skøn lejlighed til at få en dejlig sejltur med øvelse i fokus.

Hvis af- og hjemsejling passer skidt, sejler der også en færge til Ærø. Hvis du er interesseret i at deltage i værftopholdet – enten hele turen eller delvist – kan du tilmelde dig via denne tilmeldingsformular.

Ankomst til havnen inden værftophold i Ærøskøbing (2016):

Værftophold, Grenaa (2013):