Livet ombord – Beretning fra Den Helder


Svartløgas mave

Rapport fra dagligdagen omborg:

11 ombord Svartløga togt 1
Henrik, Ella, Lene, Urban, Dina, Oscar, Benjamin, Pink, Pia, Boye og Elisabeth. Det er er et godt team. Vi har vagter 4 timer af gangen hver 12 time. Det fungerer godt.

Når vi sejler har vi en døgnrytme:
Ca. 7.30 – Havregrød ( i dag fik vi så bacon og æg med baked beans da vi havde forceret slusen i Den Helder)
Ca. kl. 10.30 friskbagte boller med ost og marmelade. Fx den brombærmarmelade der blev høste i Grenå af Dina og Osca
Ca. 14. Frokost
Ca. kl. 16.30 snack af en art
Ca. kl. 19.30 – 20 aftensmad
Og vi spiser godt. Ella og Lene har provianteret og laver madplan m.m. Hep

Der er sket en del på det gode skib efter vi stod ud fra Århus træskibshavn. Kistebænke er gjort fast på dækket og der er kommet fine messinghåndtag på den fine nyd skydekappe.

Vi fik hydraulikpumper på roret i Grenå. Slingregrej til køjerne er gjort fast så vi ikke falder ud når det blæser. Vantskruerne er gjort fast. Mesanskødet er skåret til, de fine håndsmedede sceptere til rælingen er efterstrammet. Vi har fået lavet udekøkken, , alt vvs er sorteret + en masse andet. Tågehornet er lige blevet installeret i dag. Opstuvningsbeslag til spisebord og autopiloten er i proces. Styrehuset er cleanet og nyindrettet, og en masse andet bliver stille og roligt ordnet.

Vi gør rent, vasker tøj, og ikke mindst SEJLER vi J

Og der sysles ombord. Oscar og Dina arbejder når det er muligt for bølgerne på ”Højtryk til Søs” deres kunstprojekt med håndtrykte postkort til søs og der laves brombærmarmelade af bær vi finder undervejs. Vi forsøger at fange vores aftensmad, men indtil videre må vi takke til takke med tun på dåse i veltillavet mad.

Nu ligger vi ved kaj i den hollandske by Den Helder og har hviledag efter to døgn til søs fra Helgoland. Vi har sejlet både med og uden sejl og krydset frem og tilbage både på stille vand og med gode bølger.

Vi har slasket rundt i byen, lejet cykler, set hollandske klitter og mærkelige vindvogne med sjove vindmøller.

Ind i mellem er der de traditionsrige sundowners og der er mange begivenheder der skal spilles og skåles for. Det holder humøret og ånden høj og det er godt.

Kl. 7 i torsdags gik vi igennem slusen og i morgen tidlig søndag står vi igen ud for at udnytte en god nordvesten vind. Håber at nå Dieppe om par dage.

Indtil da – ohøj herfra Svartløgas togt 1 crew.


Brospilning på Kielerkanalen


Oscar og Dina arbejder på højtryk